Bedømmelse af en vin

Man bedømmer normalt en vin ud fra fire kriterier:

- Udseende (klik og læs mere)

- Bouquet (klik og læs mere)

- Smag (klik og læs mere)

- Potentiale (klik og læs mere)

Jeg har under hvert kriterium forsøgt at forklare hvad jeg forstår ved de forskellige begreber, som jeg har brugt i mine beskrivelser af vinene. Jeg vil godt pointere, at det er subjektive vurderinger - det er MIN oplevelse. Der findes nemlig ikke noget der er hverken rigtigt eller forkert: Det er kun dig selv - og dine smagsløg - der bestemmer om du synes om en vin eller ej.

For at vinen skal kunne vise sig fra sin bedste side, skal den serveres på den rigtige måde. Generelt skriver jeg ikke noget om hverken serveringstemperaturer eller hvor lang tid i forvejen man skal åbne flasken i mine oversigter, for det vil bare blive en lang række gentagelser. Jeg åbner sjældent en vin mere end ½ time, før den skal drikkes - den ilter i glasset. Hvis der er tale om en ung og kraftig vin, omhælder jeg den på karaffel et par gange, det giver meget mere ilt til vinen, end hvis flasken står åben, idet overfladen i flasken er så lille.

Hvidvine lader jeg stå i køleskabet indtil ½-1 time, før de skal drikkes. Drikker man dem direkte fra køleskabet er de ofte for kolde, og både smag og duft kommer mere frem hvis de er lidt varmere. M.h.t. rødvinene så er min hovedregel m.h.t. temperaturer, at jo kraftigere vinen er, jo varmere skal den være ved servering (men ikke noget med at lægge den på radiatoren!). Jeg serverer de fleste røde vine ved stuetemperatur (ca. 20 grader), men de mindre kraftige vine lader jeg stå i baggangen, hvor der er lidt køligere. Generelt mener jeg, at vi drikker rødvin ved for høje temperaturer - mange af de lettere røde vine vinder faktisk ved at have været ½ time i køleskabet!

Udseende/farve

Man kan bedst bedømme vinens udseende hvis man skænker den i et glas, som man holder op i lyset med et stykke hvidt papir eller andet hvidt som baggrund.

Se på, om vinen er klar - nogle gange vil man opleve at den kan være "grumset". Dét behøver dog ikke være noget dårligt tegn - det kan eksempelvis skyldes, at der er bundfald i vinen, som vil synke til bunds igen, når vinen har stået i glasset et stykke tid.

Se på vinens farve - der er utroligt mange farvenuancer, både i forbindelse med rødvine og hvidvine.

Hvidvin bliver mørkere med alderen, og derfor er lyse grønlige nuancer tegn på en ung vin, mens du finder de gyldne farvenuancer i en ældre hvidvin
De grønlige nuancer finder man hos tørre hvidvine, mens de søde har en mørkere gul farve.

Farven på en rødvin kan variere fra lys rød over kirsebærfarvet, teglstensrød, dybrød og rubinfarvet til violet/ blålig og nogle gange vil den kunne være næsten sort eller som blæk. Andre vine har en dyb intens mørk farve.

Også m.h.t. rødvin indikerer farven i vinen om den er yngre eller ældre - de røde vine får brunlige nuancer i farven, når de bliver ældre - jo mere brunlig vinen er, jo ældre er den (som hovedregel!!). Læg især mærke til kanten af vinen - dén kan variere i farve fra blålig over varme nuancer til brunlig.

Nogle vine er ligesom fede i det - nogle kan næsten fornemmes at have en konsistens som glucerin - det er normalt et godt tegn!

Når man slynger vinen rundt i glasset vil der nogle gange fremkomme "gardiner" - vinen bliver ligesom hængende på glasset. Gardinerne kommer p.g.a. alkohol og da alkohol er en meget stor del af det, der giver vinen krop, kan man vel egentligt sige, at jo mere alkohol vinen har, jo flottere er dens krop. Blandt andet dette - gardinerne - vurderer jeg som et godt tegn, men igen: Afhængigt af hvem man er, vil forskelligt vække ens forventninger.

Bouquet (duft)

Bouquet er det samme som duft. Når man har set på vinen er næste skridt at lugte til den: Det kan ofte være svært at beskrive, hvad man lugter, fordi det ikke er en enkelt duft, vinen har, men mange. Den letteste måde at beskrive en duft på, er ved sammenligning - fx med frugt, blomster, aromastoffer og animalske produkter. Også i denne sammenhæng er der uanede muligheder for at suge indtryk til sig. Jeg kender flere, der har brugt mange timer på at lugte til krydderierne i køkkenet for at kunne beskrive vinens bouquet så præcist som muligt!

Vinens bouquet (duft) ændrer sig når vinen bliver ældre. Unge vine lugter ofte af frugt. Det er druerne, der er skyld i frugtduften, og hvilke frugter duften går i retning af, vil derfor afhænge af, hvilke druer vinen er lavet af. Når vinen bliver lidt ældre, ændres duften til blomster. Senere bliver vinen mere fyldig, og duften går nu mere i retning af tørret frugt, vildt og forskellige former for krydderier.

Indimellem sker det at en vin ikke dufter af noget - det vil ofte være tilfældet med unge vine, der typisk er lukkede og mange gange ikke lugter af noget som helst, men også med lidt ældre vine kan man komme ud for at de ikke lugter af noget, når man har åbnet flasken. Det kan skyldes at vinen ikke har fået tilstrækkelig ilt (den har ikke været åbnet længe nok) og kan afhjælpes ved at man "slynger" vinen rundt i glasset - ved "gensmagning" vil den så kunne have ændret sig.

Jeg har nedenfor listet nogle af de dufte jeg har oplevet i hhv. rød- og hvidvine. Fælles for bouqueten af rød- og hvidvine er, at man ind i mellem oplever, at "der sker noget i næsen" - dét er et rigtigt godt tegn!!

Rødvin

Unge vine:

Solbær
Jordbær
Hindbær
Ribs

Lidt ældre vine:

Mynte
Vanille
Whisky
Tobak - cigar
Lakrids
Lakridsrod
Fad

Modne vine:

Træ
Trøfler
Jord
Fugtig muldjord
Kaffe
Kalk
Landbrugsduft
Animalsk
Læder

Hvidvin

Unge vine:

Solbær
Jordbær
Hindbær
Ribs

Lidt ældre vine:

Parfumeret
Vanille

Modne vine:

Rådden (den ædle råddenskab)
Rustikke duftduancer

Det er ikke alle vine der har en god bouquet, men igen er det individuelt hvad man synes - en vin, jeg ikke synes om, vil andre kunne finde fantastisk.

Smag

Det vigtigste ved vinen er selvfølgelig dens smag (selvom en stor del af det, man oplever at man smager, faktisk er noget man lugter!) Og også på dette punkt er der utallige muligheder for at beskrive, hvad man smager. Dog er detvigtigt, at smagen indfrier de forventninger man har til vinens smag efter at have lugtet til den - jeg har om nogle vine skrevet, at man smager det man "for-dufter" - det er et godt tegn!!

Smagen i vinen kommer fra druerne, men er den lagret på fade kan der også være smag fra dem i vinen - det kalder man også at der er struktur fra fadet i smagen.

Nogle vine er lagret på fade, andre på flaske og nogle begge dele. Man kan bruge både ståltanke og fade af træ til at lagre vinen i. Fadene af træ er som oftest lavet af egetræ, hvor det som hovedregel gælder, at nye fade afgiver mere egetræssmag til vinen end gamle, og ligeledes afgiver amerikansk egetræ mere smag end fransk egetræ.

Er vinen lagret på fransk eg vil du ofte finde at vinen smager røget, mens amerikansk eg ofte giver vinen en smag af vanille. Man kan også finde vine der lagres på fade af cedertræ - det giver fedme i vinene.

Personligt bryder jeg mig ikke om vin, der smager for meget af egetræ, men igen er det individuelt, hvad man kan lide.

Jeg har nedenfor forsøgt at lave en oversigt over de smagsnuancer, der findes i vin. Oversigten er ikke "fyldestgørende" - jeg har blot listet noget af det, jeg har fornemmet at kunne smage i vin. Som nævnt afhænger smagen af hvilke druer, vinen er lavet af, og hvordan den har været lagret. Herudover spiller det en rolle, hvor gammel den er. Der er forskel på, hvornår forskellige vine skal drikkes - fx Beaujolais-vinene vinder ikke ved at blive lagret - de er bedst når de er unge og har bevaret frugtsmagen. Men igen: Det er dig og dine smagsløg der bestemmer, hvornår du synes vinen er optimal, og dermed om du drikker vinen på det optimale tidspunkt.

Rødvin

Unge vine (syre og bitterhed er karakteristika):

Frisk frugt
Solbær
Syre
Hård/rå garvesyre
Bitter smag
Tør
Skarp eftersmag
Frugt i eftersmagen

Lidt ældre vine:

Harmoni (tilgængelig)
Ingen kanter / afrundet / rund smag
Power
Elegant
Lakrids
Viol
Lang eftersmag

Modne vine (ofte karakteriseret ved sødme):

Krydderi
Peber
"Sol ogVarme"
Bær
Blid garvesyre
Figner
Svesker
Syltede frugter
Tung sødme i eftersmagen

Hvidvin

Unge vine (syre og bitterhed er karakteristika):

Sprød frisk frugt
Citrus ("sur" frugt)
Æble
Ananas
Tør
Bidende syre
Skarp eftersmag
Frugt i eftersmagen

Lidt ældre vine:

Harmoni
Afrundet syre
Fersken og andre sødlige gule frugter

Modne vine (ofte karakteriseret ved sødme):

"Patina" (et positivt alderdomstegn ~ præg alder og brug)
Abrikos

Er en vin gammel vil den føles flad og den vil være salt i smagen - dette gælder uanset om det er hvidvin eller rødvin.

Man skal lægge mærke til om der er balance mellem frugt- og garvesyre. Garvesyren er det, der ligesom sætter sig som et lag på tænderne og i mundhulen, når man smager på vinen, mens frugtsyren føles som en prikken på tungen. Frugtsyren giver vinen friskhed - er der for meget frugtsyre er vinen skarp, er der for lidt vil vinen føles flad. Garvesyren giver vinen krop og er afgørende for om vinen kan gemmes.

Jeg har om flere vine skrevet at de "trækker spyt": Det er et rigtigt godt tegn - det kan nærmest beskrives som at munden løber i vand, at der ligesom bliver ved med at være mundvand der skal synkes!

Eftermagen er den smag der bliver tilbage i munden når man har sunket vinen eller spyttet den ud. Nogle vine forsvinder næsten omgående, mens andre har en lang eftersmag og ligesom bliver hængende. Dét er et godt tegn!!

Konklusion: Vurdér om der er harmoni mellem duft og smag i vinen, og om den falder i din smag.

Potentiale

Potentiale er betegnelsen for de muligheder vinen rummer, hvis man lagrer den.

Afhængigt af hvilke druer, vinen er lavet af, vil den udvikle sig forskelligt, når den gemmes. Det er garvesyren der gør, at vinen kan gemmes. Det er dog ikke tilstrækkeligt, at der er garvesyre i vinen - der skal også være frugt, for ellers vil vinen ikke udvikle sig ordentligt. Derfor er det vigtigt at lægge mærke til om der er balance mellem frugt og garvesyre i en vin, når man smager den.

Cabernet Sauvignon udvikler sig jævnt. Pinot Noir, derimod, har meget frugt fra starten og vine lavet på Pinot Noir er derfor dejlige, også hvis de drikkes unge. Men vine lavet på Pinot Noir kan komme i ubalance under lagringen, fordi frugt og syre begynder at bearbejde hinanden.

Hvis der er tale om en god vin, vil harmonien mellem frugt og syre komme igen. Du skal derfor ikke lade dig forskrække af en Bourgogne (eller anden vin lavet på Pinot Noir) på 4-5 år, der ikke smager af noget - smagen kan komme igen!!

Man bør skelne mellem hvornår vinen topper og hvor længe den kan gemmes. Og hvornår vinen topper kan der være forskellige meninger om, for igen afhænger det af, HVEM der skal vurdere det: Nogle foretrækker, at vinen smager af frugt m.v. og spørger man dem, vil de mene at vinen topper tidligere, end hvis man spørger dem, der foretrækker at vinen har de mere modne karakteristika.